Lær klassisk tegneteknik på Glyptoteket
TilmeldTegnedag på Glyptoteket: Klassiske teknikker i fokus
Kom med til en inspirerende og hyggelig tegnedag på Glyptoteket, hvor klassicismen danner rammen om din kreative rejse. Her lærer du at tegne det, du ser, ved hjælp af klassiske tegneteknikker.
Din underviser, Rikke Lydeking, er uddannet i klassiske teknikker fra akademier i Barcelona og Paris. Hun bruger selv disse teknikker i sit arbejde som billedkunstner og har nøje udvalgt nogle af Glyptotekets statuer, der er ideelle som modeller.
Kurset er tilrettelagt med forskellige sværhedsgrader og henvender sig derfor både til nybegyndere og øvede. Det er et lille hold med højst 5 deltagere på holdet.
Materialer:
Du skal selv medbringe følgende:
- Tegneplade
- Papir
- Blyant (HB)
- Viskelæder (gerne en viskepen)
- Tynd snor (ca. 30 cm) med en mønt eller andet tungt fastbundet
- Tynd strikkepind eller lignende
Mødested:
I det lille udstillingsrum til venstre, lige inden man går ind i Vinterhaven. Hvis du har brug for hjælp til at finde stedet, kan du spørge vagten ved indgangen til Vinterhaven. Efter tilmelding modtager du også underviserens kontaktoplysninger, så du kan kontakte hende ved behov.
Praktisk info:
Tegneundervisningen foregår om søndagen og onsdagen.
- Onsdag: Gratis entré til Glyptoteket.
- Søndag: Entré til museet er ikke inkluderet i kursusprisen.
Glæd dig til en kreativ dag fyldt med inspiration og fordybelse i Glyptotekets smukke omgivelser!
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 252026
- Første møde:
- 26.03.25 kl. 12:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 4
Pris
- Almen
- DKK 315,00
Rikke Lydeking Olesen
Rikke har arbejdet som billedkunstner siden hun vandt Københavns Universitets kunstkonkurrence i 2013, hvor hun malede et 14 meter langt vægmaleri i Studenterhuset ved Rundetårn, som stadig kan ses i dag. Hun har studeret kunsthistorie på Københavns Universitet fra 2006-2008 og har arbejdet som galleriassistent i David Risley Gallery på Bredgade i København fra 2009-2014. Hun har studeret klassiske teknikker på Barcelona Academy of Art og Paris Academy of Art 2017-2019. Siden har hun modtaget legater fra New York Academy of Art. Hun har lavet vægmalerier for Lundbeck, 3F, Metroselskabet, barer i København og i private hjem. Hun har udstillet i Amsterdam, Malmø og London. Rikke arbejder også som illustrator og har udgivet børnebogen ”Ellens mor har skæve øjne”. Se mere på www.rikkelydeking.art.