Klassisk tegneteknik og oliemaleri
TilmeldI dette kursus vælger man selv, om man vil arbejde figurativt med tegning eller oliemaleri. Vi fokuserer på klassiske teknikker og arbejder ud fra referencer. Kurset er både for begyndere og øvede og du vil få øvelser, der passer til dit niveau. Øvede har mulighed for at arbejde på egne værker med vejledning fra Rikke, mens nybegyndere vil have mulighed for at lære alt om form, farver og materialer, som er nødvendigt, før man kan lave egne værker.
Der vil være oplæg fra Rikke ud fra behov. Vi finder derfor sammen ud af, om der er noget der skal læres sammen i hold eller øves af den enkelte kursist.
Til dette kursus kan man arbejde ud fra eget referencebillede eller ud fra et reference-billede, som Rikke medbringer.
Deltager, der vil tegne, medbringer:
Blyanter
Vi bruger 2H, HB og 2B. Gerne Faber-Castell
Viskelæder
Vi bruger:
Knetgummi
Tombow Precision eraser MONO zero Ø 2.3
Tombow Precision eraser MONO zero 2.5x5
Papir (A3 Canson 120g anbefales)
Sandpapir
Hobbykniv
Tynd strikkepind eller lign.
Deltager, der vil male, medbringer:
Lærred (størrelse af eget valg) eller
Oliemaling
Vi bruger primært: Titanium hvid, sort, ultramarine blå, cadmium rød, alizarin rød, cadmium gul, lemon/hansa gul, gul okker og brændt umbra. Spørg, hvis i tvivl). Der er ikke noget krav om mærke, men det anbefales ikke at bruge maling fra Søstrene Grene/Harald Nyborg, da der er meget lidt pigment i malingen, og det gør det kun sværere at male med.
Pensler
Vi bruger især: tynde, runde (str. 0/2-4) og større firkantede/kattetunge (str. 4-8. Spørg, hvis i tvivl). Ikke noget krav om mærke, men der anbefales Van Gogh-pensler, Winsor & Newton-pensler eller Stellings egne.
Malemiddel (spørg, hvis i tvivl)
Palette
Det følgende er ikke et krav, men kan være en fordel at have til nogle malerier (spørg, hvis i tvivl):
Kulblyant
Farveblyanter (1 rød og 1 mørkeblå)
Akrylmaling (kun rød) + 1 pensel til dette mindst str. 8
Kontakt endelig Rikke, hvis du er i tvivl om noget. Kurset forløber kl. 9.30-14.00 med frokostpause kl. 12-12.30.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 252017
- Første møde:
- 6.01.25 kl. 09:30
- Sidste møde:
- 28.04.25 kl. 09:30
- Mødegange:
- 13
- Lektioner:
- 65
Pris
- Almen
- DKK 2700,00
Rikke Lydeking Olesen
Rikke har arbejdet som billedkunstner siden hun vandt Københavns Universitets kunstkonkurrence i 2013, hvor hun malede et 14 meter langt vægmaleri i Studenterhuset ved Rundetårn, som stadig kan ses i dag. Hun har studeret kunsthistorie på Københavns Universitet fra 2006-2008 og har arbejdet som galleriassistent i David Risley Gallery på Bredgade i København fra 2009-2014. Hun har studeret klassiske teknikker på Barcelona Academy of Art og Paris Academy of Art 2017-2019. Siden har hun modtaget legater fra New York Academy of Art. Hun har lavet vægmalerier for Lundbeck, 3F, Metroselskabet, barer i København og i private hjem. Hun har udstillet i Amsterdam, Malmø og London. Rikke arbejder også som illustrator og har udgivet børnebogen ”Ellens mor har skæve øjne”. Se mere på www.rikkelydeking.art.