Sten, stilhed og sætninger – en rejse i litteraturens skygger

Dette sommerkursus inviterer til en vandring med kombineret støvet stål og sproglig nerve, når vi tager på litterær udforskning blandt statuer på et museum og drikker kaffe sammen mens vi går og lytter.

Deltagerne samles i Thorvalds museums foyer, hvor vi byder på kaffe, og under vandringen introducerer vi de forfattere, der har haft indflydelse på eller er inspireret af statuerne.

Vi bevæger os derefter gennem museet, hvor vi stopper op ved udvalgte statuer. For hver statue præsenteres et relevant citat fra en forfatter, der kan relateres til det kunstneriske udtryk eller den følelse, statuen vækker. Eksempelvis kan en statue af en tragediefigur inspirere til citater fra forfattere som William Shakespeare eller Franz Kafka.

Deltagerne får tid til at reflektere over, hvordan dette citat kan relateres til deres egne liv eller skrivestil. Efter hver statue taler vi sammen, inspireret af statuen og det tilknyttede citat. Det kan være et digt, en kort fortælling eller en refleksion.

Hvis vi for eksempel står foran en statue af en kvinde, der ser ud mod horisonten, kan vi overveje, hvad hun drømmer om, og lade vores fantasi tage over.

Hver statue præsenteres med en kort historie om dens skaber og den kulturelle kontekst, den er en del af.

Vores vandring slutter med en samling, hvor vi reflekterer over de indtryk, vi har fået fra både statuerne og vores egne skriveoplevelser.

Målet med dette kursus er ikke kun at inspirere deltagerne med mere viden om litteratur og kendte forfattere, men også at åbne deres øjne for de mange forbindelser mellem kunst, litteratur og menneskelig erfaring.

Undervisningssted

Thorvalds museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K

Praktisk information

Hold nr:
255003
Første møde:
21.06.25 kl. 12:00
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Almen
DKK 95,00
  • Lørdag 21.06.25 kl. 12:00 - 14:00

    Sted: Thorvalds museum
    Bertel Thorvaldsens Plads 2

Ursula Scavenius

Forfatter og elev fra Forfatterskolen 2012, samt cand. mag. i Litteraturvidenskab og Italiensk fra KUA og Sorbonne, Paris VII. Hun debuterede i 2015 med Fjer - tre fortællinger, der vandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris og blev nomineret til Montanaprisen og Edvard P. prisen. Hendes anden bog, Dukkerne, blev udgivet i 2020, og blev solgt til UK og highlighted af BBC og indstillet til Edvard P. Prisen. Ursula Scavenius modtag det treårige kunstlegat fra Statens kunstfond 2020-2023. I 2021 modtog hun en Reumert for sit stykke Luna seconda sammen med Sydhavn teater. Hun har også udgivet digte, essays og oversættelser, og arbejder på flere bogmanuskripter for øjeblikket, mens hun underviser som skrivelærer, både som privatlærer og for skriveskoler, senest har hun undervist på skriveskolen Biskop Arnö og Forfatterskolen.