Guidede rundture i musikhistoriske perioder

7 aftener, hvor musiklærer Kåre Duhn guider rundt i en tidsperiodes musik.

Foredragene kan købes enkeltvis eller som en samlet pakke.

1. Middelalderen

Fra det larmende markedsgøgl og de lumre drikkeviser i badstuerne til klostrenes ro, renhed, orden og regelmæssighed.

Middelalderen havde det hele. Selv om musikken lyder eksotisk i moderne ører, blev grunden til hele vores musikkultur lagt med de mange instrumenter, der nåede Europa fra fjerne egne. Med de første skriftlige kilder og historieskrivere og de første musikteoretikere og noder på europæisk grund kan vi få et indtryk af hvordan musikken har lydt.

2. Renæssancen

"Renæssance" betyder "genfødsel". Man ville genføde den strålende kultur fra den antikke guldalder, som var forfaldet i den mørke middelalder mellem antikken og renæssancen.

Der opstod store bysamfund, hvor håndværkere - ikke mindst instrumentbyggere - slog sig ned i faste værksteder og skabte forfinede og farverige instrumenter. Musikere og sangere kunne efterhånden noder, så de kunne skabe raffineret flerstemmig musik i grupper.

Midt i det hele kom de store reformationer i Nordeuropa, hvor der bogstavelig talt blev vendt op og ned på musikken: Melodien kom øverst i stedet for at ligge og rode nede i tenoren, fordi man skulle kunne synge med, og samtidens popmusik blev til fællessalmer, så menigheden ikke længere var tilhørere til, men deltagere i, gudstjenestemusikken.

3. Barokken

Som modsvar mod de folkelige bevægelser i Nordeuropa, skabte man i Sydeuropa den kunstfærdige barok, som spredte sig fra Italien, hvor operaer og de første offentlige koncerter med store kor og orkestre opstod i det stenrige Venedig, over Frankrig og Nederlandene med virtuos musik fremført af stjernemusikere, og endelig til Nordeuropa, hvor store intellektuelle komponister som Buxtehude, Bach og Händel lukkede og slukkede barokken med et orgie af dybe og intellektuelle, men også festlige og fejende, værker.

4. Klassikken

Endnu engang skulle den antikke ro og klarhed i højsædet. Musikken blev et samlingspunkt for et selvbevidst borgerskab. Orkestrene og ensemblerne fik den form de har i dag. De små kammerensembler med musik i klare enkle former var som en konversation mellem ligeværdige samtaleparter. Operaerne blev skabt over skuespil, hvor der optrådte mennesker af kød og blod - men hos de største komponister, som Mozart, Beethoven og Schubert gærede noget nyt og banebrydende...

5. Romantikken

Oprørets periode. Den bohemeagtige kunstner, der skabte geniale og unikke værker i dyb ensomhed og fattigdom, blev skabt. Der blev åbnet døre til nye åndelige dimensioner - af og til ved hjælp af diverse stimulanser.

Det pæne borgerskab hyggede sig med wienervalse og med klaverværker og sange skabt til dagligstuen - og dermed fik også mange kvindelige komponister skabt værker, som de selv kunne opføre - men man lod sig gerne pirre af de eksotiske egne og de store fortidsfortællinger om riddere, drager og skønjomfruer... Grænsen for hvad man kunne med toner og instrumenter rykkede sig langt ud over de klassiske former indtil det gamle og velkendte tonesprog døde en død i ufattelig skønhed.

6. Impressionisme og ekspressionisme

Ud af det sprængte tonesprog skabte en gruppe skøre franskmænd: Erik Satie, Claude Debussy m.fl. musik af stor skønhed. Andre som Ravel og Mussorgsky en mere fyrig og eksotisk musik, og i Tyskland skabtes meget ekspressiv og spændende musik blandt andet med jazzelementer, som var begyndt at trænge ind i den europæiske musik.

Vores egen Carl Nielsen med venner - og veninder - er helt sig selv, men påvirket af tidens strømninger, og med et ukueligt mod på at skabe noget nyt. 

7. Ny kompositionsmusik

Ud af et sønderbombet Europa skabtes det moderne industrisamfund, som skulle have en helt ny musik, befriet fra fortidens tankegods.

Den nye musik tog mange forskellige retninger, fra meget intellektuel musik, til helt fri og improviseret musik og en musik, hvor elektroniske lyde og andre kunstformer som video, dans og performance spiller med.