Gastronomi

Den syngende kok inviterer til et kursus i gastronomiens spændende og forunderlige verden.
Behøver man at kunne synge for at kunne lave mad? Nej, heldigvis ikke, og nu kan du lære at lave mad, så englene synger. Benjamin Lundberg, der er kok ad hoc(med egne ord), og således har lavet mad til et stort antal af selskaber, og som samtidig har arbejdet som skolelærer og undervist i madkundskab, og haft fast tjans på en varmestue som kok i Kirkens Korshær, slår sammen med Nordsjællands Aftenskole dørene op til et madlavningskursus til efteråret. Her begynder vi på det jævne, ikke fordi sovsen altid skal jævnes og være tyk, men mere fordi vi skal føle hinanden på tænderne, og få tænderne til at løbe i vand, og se - hvor STOR appetitten er på madlavning, og hvad vi kan finde ud af sammen. Kurset bliver altså til i samarbejde.
Benjamins egen appetit er stor, der er nemlig både appetit på madlavning og musik, og når han ikke laver mad, synger han sange fra mormors ungdom med Giro 413-klassikere og filmklassikere med Det Ny Tonefilmsorkester, og maden fra mormorkøkkenet er da også dén, han sætter mest pris på, og derfor tager første kursus til efteråret afsæt heri - de danske klassikere. Det betyder ikke, at der ikke også kan blive plads til Italiensk for begyndere, som der vist også var en nyere dansk film, der hed. Bordets glæder og livets glæder var tæt forbundne for den danske filmskuespiller Poul Bundgaard, kendt som Kjeld fra Olsen Banden, og sangen hørte også med, ligeledes er det tæt forbundne størrelser for Benjamin Lundberg, der lover at gå til opgaven med passion, saft og kraft.
Således håber han også at få vakt deltagernes passion, så vi sammen kan lave mad, der smager, og som netop har saft og  kraft, så vi sammen kan nyde hinandens selskab, og livets og bordets glæder. Poul Bundgaard sang disse ord i Farinelli:
Af kød og blod, til overflod, gavmildt os mennesker blev givet, og derfor vid, til evig tid, er det en hellig pligt at elske livet.
Velkommen til! Vi begynder d.12/9 - og kurset løber over fem gange frem til efterårsferien.
Materialeudgifter ca. kr. 100 pr. gang som afregnes dikrete med underviseren.

Undervisningssted

Oplyses senere

Praktisk information

Hold nr:
242030B
Første møde:
24.10.24 kl. 18:00
Sidste møde:
28.11.24 kl. 18:00
Mødegange:
5
Lektioner:
20

Pris

Almen
DKK 950,00
  • Torsdag 24.10.24 kl. 18:00 - 21:00

    Sted: Oplyses senere

  • Torsdag 7.11.24 kl. 18:00 - 21:00

    Sted: Oplyses senere

  • Torsdag 14.11.24 kl. 18:00 - 21:00

    Sted: Oplyses senere

  • Torsdag 21.11.24 kl. 18:00 - 21:00

    Sted: Oplyses senere

  • Torsdag 28.11.24 kl. 18:00 - 21:00

    Sted: Oplyses senere

Benjamin René Lundberg